KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT SØGES!

February 17, 2026
KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT SØGES!

Vil du prøve kræfter med PR- og kommunikationsbranchen og være med dér, hvor det sker?

Kan du skrive skarpt, tænke analytisk og navigere naturligt på sociale medier?

Så er det dig, vi leder efter!

Vi søger 1-2 kommunikations- og journalistpraktikanter fra august 2026 og 5-6 måneder frem. Startdato er fleksibel. Praktikken er fuldtid og indgår som en del af dit studie. Der udbetales en erkendtlighed på DKK 3.375 pr. måned til transport m.m.

Hos os bliver du ikke observatør. Du bliver en del af holdet fra dag ét. Du kommer til at arbejde med rigtige kunder og rigtige opgaver: sociale medier, events, artikler, pressemeddelelser og nyhedsbreve. Du får indblik i hele processen – fra idé og strategi til eksekvering og resultater.

Du bliver koblet på konkrete kunder og følger deres forløb tæt. Samtidig får du prøvet hele værktøjskassen af i praksis og opbygger erfaring på tværs af brancher som tech, turisme, hospitality og NGO’er – både danske og internationale.

Vi forventer, at du:

• skriver og taler flydende dansk

• har gode engelskkundskaber

• følger med i medier og samfund

• kan skabe overblik og arbejde analytisk

• skriver klart og hurtigt

• forstår sociale medier

• tør tage ansvar og tale med mange forskellige mennesker

• er selvstændig, nysgerrig og engageret

Men til gengæld…

… får du ansvar, reel erfaring og målbare resultater på CV’et. Du lærer, hvordan PR fungerer i virkeligheden og du får lov at prøve det hele. Du indgår på lige fod med dine kolleger. Ingen kaffehentning. Masser af sparring. Højt tempo. Stor læring.

Og ja, selvom vi arbejder seriøst med vores kunder, så er det også virkelig sjovt.

Er du vores nye praktikant?

Så send din ansøgning til Karin Nørgaard på karin@thinkpr.dk.

Har du spørgsmål, så ring på 33 14 00 00 eller kig forbi Store Kongensgade 95, København K, så tager vi en uformel sludder.

Du kan også møde nogle af vores tidligere praktikanter, der aldrig slap væk og gerne svarer på spørgsmål. 

Ansøgningsfrist hurtigst muligt.

Share this post