Har du lyst til at prøve kræfter med PR- og kommunikationsbranchen? Kan du skrive, og er du dygtig og detaljefokuseret? Har du en bred viden om- og interesse for sociale medier?
Hvis du kan svare ja til det hele, er det dig, vi mangler! Vi søger en studentermedhjælper fra omkring 1. maj.
Vi søger en studentermedhjælper, som har mod på at kaste sig ud i PR- og kommunikationsbranchen, og hjælpe os med alt fra udvikling af koncepter, indhold til sociale medier, konferencer og til skrivning af pressemeddelelser og nyhedsbreve. Du skal arbejde med et bredt udvalg af kunder: private som offentlige, store som små, danske som internationale, inden for mange forskellige brancher som fx finans, tech & fødevarer.
Vi forventer, at du:
- er fuldstændig flydende i dansk skrift og tale (meget vigtigt)
- har gode engelskkundskaber
- trives i et alsidigt og udfordrende miljø
- har analytisk sans og er god til at danne dig overblik over tunge stofområder
- har journalistisk sans og skriver hurtigt, godt, klart og letforståeligt
- forstår de sociale medier, og hvordan man bruger dem
- er relativt IT/tech-kyndig
- er udadvendt og har mod på at tale med rigtig mange forskellige mennesker hver dag
- har en masse engagement og lyst til at lære
Desuden skal du:
- være i gang med en relevant videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau inden for kommunikation, journalistik eller lignende.
- have minimum to år tilbage af dit studie.
Praktisk kommunikationserfaring er en fordel, men ikke et must. Stillingen er 15 timer om ugen, vi er fleksible omkring eksamensperioder, og der er mulighed for ekstra timer under spidsbelastning og hen over sommeren.
Vi tilbyder:
- en central rolle på et kommunikationsbureau, hvor fagligheden er i højsædet
- relevant studieerfaring, som du kan tage med dig videre i din karriere
- søde kollegaer, fart på og kontor centralt i København
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, dog senest den 28. april. Vi sigter efter en start omkring 1. maj allerede. Vi glæder os til at høre fra dig!
Er du vores nye studentermedhjælper, så send din ansøgning til Karin Nørgaard på e-mail: karin@thinkpr.dk. Har du spørgsmål? Ring til Karin på 33 14 00 00.
0 Comments