Forbrugere og kunder har aldrig været mere optagede af klimaudfordringer – og de handler efter det. Derfor har en lang række virksomheder da også lovet langt mere end de kunne holde, når det kom til miljøpåvirkninger og reducerede CO2-udledninger for at ramme de bevidste kunder. Men Forbrugerombudsmanden har nu varslet, at det bliver et fokusområde i 2023 at slå ned på virksomheder, der pynter sig med lånte miljø-fjer – greenwashing.

Så her er fem tommelfingerregler, der sikrer dig mod at love mere end du kan holde:

1. Pas på de generelle udsagn

Hvis du bruger vendinger som ”grøn”, ”klimavenlig” eller ”miljøvenlig”, så skal du have gjort dit forarbejde godt – ellers risikerer hammeren at falde. For du skal kunne bevise påstanden og faktum er, at al produktion i den ene eller anden grad påvirker miljø og klima. Derfor kan meget generiske termer være vildledende i forhold til markedsføringsloven. Hvis man holder fast i de generelle grønne udsagn, så forudsætter det en uvildig livscyklusanalyse af produktet, hvor miljøforhold lige fra produktets tilblivelse over brug til bortskaffelse analyseres – og det gælder også råvarer og transportformer i alle led. Her skal produktet være blandt de absolut bedste blandt tilsvarende produkter, hvis rosende vendinger skal accepteres.

2. Konkrete udsagn skal bevises

Når du fremhæver konkrete udsagn om en særlig miljø- eller klimamæssig fordel ved et produkt, så er det vigtigt, at du kan dokumentere det, men det forudsætter ikke nødvendigvis den grundige analyse af et produkts livscyklus. Det kunne være, at I hævder, I som virksomhed udleder x % mindre CO2 end tidligere. Her skal du have beviserne klar og hvis du ligefrem hævder at være CO2-neutral, så er det frem med beviserne på, at alle seks drivhusgasser i Kyoto-aftalen er med i beregningerne og at der faktisk er tale om NUL udledning i det produkt, den aktivitet eller virksomhed, der promoveres.

3. Hvis alle gør det, er det ikke ret grønt

Det kan godt være, din virksomhed har reduceret udledninger i en grad, der er værd at fortælle, men den går kun, hvis din virksomhed går forrest. Følger I bare de andre, så går den ikke. Med andre ord: du kan ikke kalde dig miljøvenlig, hvis konkurrenternes produkt har samme miljømæssige fordel. Det samme gælder, hvis en virksomhed skal leve op til nogle særlige lovgivningskrav – det må man heller ikke fremhæve, selvom det betyder en reduktion i eksempelvis udledninger.

4. Bæredygtig virksomhed? Næ, men du kan tilstræbe det eller lave tiltag.

Bæredygtighed er et kæmpe buzz-word, men det er særdeles risikabelt at bruge i markedsføringsøjemed – medmindre der er helt styr på dokumentationen fra uafhængige eksperter. For i ordet bæredygtighed ligger der, at man ikke bringer fremtidige generationers behov i fare – og det gælder også ud fra sundhedsmæssige, sociale og etiske forhold. Og netop her er Forbrugerombudsmanden særlig årvågen, hvilket en del virksomheder fik at føle i slutningen af 2022. Men man kan tilstræbe bæredygtighed, hvis det kan verificeres af uafhængige parter. Eller der kan være bæredygtige tiltag, der tærer mindre på jordens ressourcer.

5. Det er ikke kun ord, der tæller

Ord er vigtige. Men det er den samlede pakke også. Så det nytter ikke noget, hvis produkter er pakket ind i illustrationer af græs og blomster, blå himmel og rent vand, hvis der ikke er særlige klimafordele og selvom ordvalget faktisk er korrekt – der bliver også set på emballage eller visuelle virkemidler.

Du kan læse mere om Forbrugerombudsmandens regler om miljømarkedsføring her: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/56731/kvikguide-om-miljoemarkedsfoering.pdf